Foto: Mathilde Yokelin

Uddannelse og baggrund

  • Sygeplejerske fra Herning sygeplejeskole i 1980. Arbejdede på hjertemedicinsk og neurokirurgisk afdeling, samt  urologisk ambulatorium. Fra 1988 i hospitalspsykiatrien og siden 2005 i den ambulante del.
  • Psykoterapi-uddannelsen fra Region Nordjylland, Ålborg psyk. sygehus, færdig 2003. Jeg praktiserer det både i mit deltidsjob i den ambulante psykiatri og i min private virksomhed.
  • Jeg er uddannet og trænet i kognitiv adfærdsterapi, hvor der lægges vægt på at ændre de tanke- og handlemønstre, der gør, at problemer gentager sig selv igen og igen. Desuden har jeg grundkursus i Dialektisk Adfærdsterapi (DAT/DBT), som er en videreudvikling af den kognitive tilgang. Ligesom jeg har kendskab til ACT (Accept and Commitment Therapy), som kaldes ‘den tredje bølge’ indenfor kognitiv terapi.
  • Selvom jeg er uddannet og arbejder indenfor den naturvidenskabelige referenceramme, har jeg også en mere spirituel, metafysisk, metakognitiv og intuitiv tilgang.
  • Jeg er vokset op i en religiøs sammenhæng, så jeg har på egen krop mærket de konsekvenser, dét kan få for selvværdet – og for den måde, man kommer til at se sig selv på.
  • I min egen udviklingsproces har jeg derfor arbejdet meget med, hvordan jeg kunne finde min egen stemme, min egen styrke og skaberkraft. Det kan også ske for dig.

Du er velkommen til, helt uforpligtende, at kontakte mig via kontaktformularen. Eller at ringe til mig – for at høre, om jeg kan hjælpe dig. Jeg har selvfølgelig tavshedspligt.

Du kan finde en mere detaljeret oversigt over mine uddannelser og kurser HER.

Stor hilsen

Zenna Vianne

3.158