OBS: Jeg formidler ikke længere Reconnective Healing. Se HER hvorfor.

Reconnective Healing® og Dr. Eric Pearl

Dr. Eric Pearl havde en stor succesfuld praksis som kiropraktor i Los Angeles i 12 år, indtil nogle af hans patienter begyndte at fortælle, at de kunne mærke hans hænder på dem – selvom han ikke fysisk havde rørt dem. Udover det begyndte der at ske uforklarlige healinger: Healing af cancer, AIDS-relaterede sygdomme, epilepsi, kronisk trætheds syndrom, spastisk lammelse, invaliderende leddegigt, fødselsdefekter og andre alvorlige lidelser.

I dag, 25 år senere, formidler Eric Pearl healingenergien til alle dem, der ønsker at lære at at tune ind på den. Både voksne og børn kan lære at blive opmærksomme på energierne og formidle heling til sig selv, til andre mennesker og til dyr.

Eric Pearl kaldte denne universelle healingenergi for Reconnective Healing®. Han siger, at det særlige ved denne healingenergi er, at ”healeren” ikke sender energien, men formidler denne skabende, udviklende healingenergi fra en universel intelligens, til det menneske eller det dyr, som modtager.

Reconnective Healing er en tilbagevenden til en optimal tilstand af balance.

Eric Pearl siger:, at det der foregår under en healingsession, “er resultatet af samspillet med frekvenserne af det fuldt omfattende Reconnective Healing-spektrum, der består af energi, lys og information”.

  1. “Det første grundelement er energi. Energi er alt, hvad vi er lavet af organisk, det er vores egentlige essens og vores faktiske fysiske krop.
  2. Lys er den resonans og kommunikation der er i disse frekvenser, mellem universet og os.
  3. Information kommer gennem selve samspillet og med-rivningen med energien og lyset. Det er håndgribeligt, målbart … du kan faktisk føle det.”

Vi er så vant til, at når vi fejler noget, så skal det fixes, så “fejlen” bliver fjernet, men Reconnective Healing er hverken en terapi eller en behandling, da den ikke fokuserer på symptomer. Det er meget, meget mere. I Reconnective Healing diagnosticerer og behandler vi ikke, men vi går i samspil med Reconnective healingfrekvenserne.

Hvordan sker healingen?

Foto: Tak til Victor Habbick

Det ved vi ikke, men det kan siges sådan her:
“Reconnective Healing indbefatter den udviklingsmæssige omstrukturering af vores DNA, og vi reetablerer vores forbindelse med universet på et nyt plan”. (Fra Eric Pearls bog, kapitel 12)

Mens videnskaben fortsætter med at undersøge, hvordan det virker, er Reconnective Healing bekræftet og dokumenteret i mere end en halv snes internationale undersøgelser. Når Reconnective healingfrekvenserne går i samklang med vores energikrop, udsender og vibrerer vi på et højere niveau af lys. Dette har vist sig at omstrukturere vores DNA, hvilket resulterer i udledning af måleligt højere niveauer af bio-fotonisk lys.

Stanfordprofessor emeritus Dr. William Tiller siger, at når den information, der bliver båret med Reconnective Healing frekvenserne, bliver introduceret, skaber det sammenhæng og orden. Med andre ord, det skaber større harmoni og balance i os. Du kan finde mere om undersøgelserne HER.

Vil du vide mere om Reconnective Healing,

kan jeg anbefale Eric Pearls bog: Den ny healingenergi, helbred andre, helbred dig selv”. En titel, der efter min opfattelse er misvisende, idet ‘healing’ burde være oversat med ordet ‘hel’ istedet for ‘helbred’, for helbredelse kan ingen love. Jeg kan dog anbefale bogen uden forbehold. Den satte i hvert fald mig selv og mange andre i gang med en proces, som på mange måder er blevet livsændrende.

Fra bagsiden af bogen:
“Mange vil være nødt til at genoverveje deres forståelse af healing. De “ny” healingenergier, der beskrives af Eric Pearl som Reetableringshealing, går hinsides almindelig kendte teknikker og tager læseren med til et niveau, som ikke tidligere har været tilgængeligt…
Men frem for alt giver DEN NY HEALINGENERGI en samling metoder, enhver kan bruge til selv at mestre disse helbredende energier.”


Den fås også som lydbog indtalt af Eric Pearl selv.

Følg Eric Pearls rejse. Læs hans personlige historie om hans opdagelse af de helbredende evner og hvordan han beskriver energierne. Den sidste tredjedel af bogen giver dig nogle metoder, som du kan bruge til selv at lære at mestre disse helbredende energier. Han skriver både livfuldt og humoristisk, så bogen er hurtigt læst.

Er du interesseret i at høre endnu mere?

Så er her nogle interviews med Dr. Eric Pearl i Dr. Oz show fra febr. 2013:

Del 1 http://www.doctoroz.com/videos/dr-eric-pearl-miracle-healer-or-hoax-pt-1

Del 2 http://www.doctoroz.com/videos/dr-eric-pearl-miracle-healer-or-hoax-pt-2

Del 3 http://www.doctoroz.com/videos/secrets-reconnective-healing Demonstration af Reconnective Healing

Del 4 http://www.doctoroz.com/videos/dr-eric-pearl-shares-some-tips Her fortæller Eric Pearl (3:28 min.) lidt mere om Reconnective Healing (febr. 2013)

Eric Pearls hjemmeside er thereconnection.com

Bemærk

at jeg ikke er en del af thereconnection.com og heller ikke ønsker at være det. Konteksten, hvori hele promoveringen af Reconnective Healing®-energierne fremføres intensivt, ser jeg være mere og mere forbundet med New Age bevægelserne, hvor det handler om at holde fokus på kærlighed, enhed (love and oneness) og at opnå højere bevidsthed. Altsammen med det formål, at vi mennesker og alt det negative (onde) forandres, så jorden, ja hele universet/alle universerne bliver ét i kærlighed. Desuden ses livet som en skole, hvor vi skal lære for at blive mere og mere bevidste og gøre det endnu bedre i næste liv. Alt dét føler jeg mig ikke hjemme i – mere.


Jeg tror nemlig ikke, at reinkarnationen er konstrueret for vores skyld, tværtimod. Reinkarnationen er en måde at sikre sig, at vi igen og igen vender tilbage for at kunne udføre et formål under slavelignende forhold.

Billede: Tak til @andresr

Jeg er optaget af, at vi mennesker får øjnene op for, at vi har ret til den ultimative frihed, dvs. at det bliver livsvigtigt, at vi ikke “køber” de opfattelser, der for altid vil holde os fanget i “reinkarnationsfælden”. I min optik er vi udødelige sjæle, som har ret til at være med til at skabe – sammen med skaberen – ude i de uendelige universer. Når vi dør, har vi mulighed for at komme ud af denne her Matrix, hvis vi vel at mærke forbereder os her og nu.

Jeg er overbevist om, at Reconnective Healing-energierne kan skabe øget bevidsthed hos det enkelte menneske. Dette erfarede jeg selv. Det vil dog være helt op til den enkelte, hvor processen skal føre hen.

Dybest set kan vi kun stå ved vores egen sandhed, som iøvrigt aldrig skal påtvinges et andet menneske.

435 besøgende