Du er allerede hel og fuldendt

Der er et nærmest evigt boom af annoncer om mennesker, som tilbyder deres hjælp til andre. Der udbydes kurser, webinarer, retræter, personlige samtaler, you name it, til dem, der ikke har succes, rigdom og personlig medvind. Der bruges ord og vendinger, som skal tale til en ubevidst længsel efter at være perfekt, mere betydningsfuld og – dybest set – mere elsket.

Det lyder jo altsammen meget godt, ikke? Men….hvis du leder efter noget, der gør dig mere hel og mere fuldendt, vælger du ud fra “mangel”. Du ser dig selv om en, der skal repareres og have fixet noget ufuldstændigt. Da menneskets forestillingsevne er yderst kraftfuld, vil dét du giver fokus, være dét der vokser og som du får mere af. Kan du se, hvad det du er ved at forme? Endnu mere af det, du mangler.

Hvad nu hvis du har været hel hele tiden?

I min optik er vi allesammen hele og fuldendte, også selvom vi har evt. fysiske og psykiske handicap. Jeg tror, at vi allesammen er kommet her for at gøre en forskel. Jeg tror, vi på hver vores måde ønsker at forandre og skabe en verden, der har plads til os alle. Det betyder, at du ved at leve dit liv som dig og ikke efter et konstrueret perfekt billede, giver andre mulighed for også at skabe et liv, der udvikler og udvider deres liv. Ligesom et lille barn, der synes alt er fantastisk og føler, at verden ligger for dets fødder. Genfind dét sted i dig selv.

Det allervigtigste er, at du indser, at du allerede er HEL. Du er allerede nok. Du er allerede 100%. Du kan aldrig blive mere fuldkommen, fordi du allerede ER. Med dét udgangspunkt kan du åbne op for forandringer og skabende oplevelser.
Helt fra din spæde barndom lærte du formentlig, at du ikke kunne noget selv og at du havde brug for andre. Da du begyndte at kunne klare noget selv, begyndte du også at komme ud for situationer, hvor du ikke måtte noget bestemt eller hvor du ikke blev anset for at være i stand til at gøre det. Du mærkede andres syn på dig. Du lærte, at du ikke var hel. At du skulle tilføres noget, for at være hel. Men du ER allerede hel!

Din skaberkraft ligger klar.

Vi mennesker har en iboende kraft til at udvikle os, noget vi kan kalde ‘skaberkraften’. Det er i den tilstand vi interesserer os for omgivelserne, er nysgerrige overfor anderledes tænkende mennesker, har en trang til at ytre os og være i kontakt med andre mennesker, you name it. Hvorfor ikke gå efter at lære at forbinde dig med denne skaberkraft og bruge den, fremfor at lede efter at blive fixet? Overvej derfor hvad det er, du rækker ud efter, når du leder efter andre menneskers hjælp.

Jeg har oplevet at måtte sige nej til at hjælpe et andet menneske, der ønskede “at blive fixet”. Jeg kan nemlig ikke gøre nogen mere hel end de allerede er, men jeg kan pege på noget, som kan styrke dem og udfolde mere af dem.

Vi er alle suveræne sjæle med hver vores bidrag til denne verden, og med mine ydelser tilbyder jeg dig nogle måder at finde ind til dit autentiske dig på. Om det bliver Access Bars, Reconnective Healing, Psykoterapi eller mindfulness er underordnet. Dit valg afhænger af, hvad du er tiltrukket af, er nysgerrig på eller har lyst til.

Herfra bliver det kun lettere – og forhåbentlig også sjovere.

Husk at lege 

Kærligst,
Vianne

❤️


420 besøgende

Leave a Comment