Dæmp ikke lyset

Dæmp ikke lyset!

Lyset, dit lys, kan dæmpes. Måske gør du det, fordi du har lært det? Eller måske tror du på, at du ikke er tilstrækkelig? At der er noget, du mangler, som du skal finde udenfor dig selv?

Tjek lige med dig selv, om du lever på denne løgn. For det er en af de største løgne, vi mennesker nogensinde er blevet bildt ind. 

Hver eneste af os har nemlig en lysende sjæl, et ubegrænset potentiale hos os, i os. Lyset ligger i dine celler, i dit inderste, i din sjæl. Det betyder, at du er direkte forbundethed med Universet/Skaberkraften/Gud/Kilden, hvis du ikke sætter andet/andre ind imellem!

Jeg oplever desværre i stigende grad:

  • At ENERGIHEALING bliver set som noget udefra kommende, der kan “fikse” mennesker. Som om de mangler noget, de skal have tilført af “bedre” og “mere spirituelle” mennesker.
  • At mennesker lægge deres liv i hænderne på engle, “opstegne mestre” og budskaber fra clairvoyante. Derved kan deres eget lys, deres egen kraft og forbindelse til Skaberen/Kilden/Gud/den universelle skaberkraft (eller hvad du foretrækker at kalde det) undermineres!

Derfor

har jeg besluttet mig for at energihealingen – Reconnective Healing og Access Bars – fremover vil være en del af en psykoterapeutisk samtale &/eller mindfulness.

Det er ikke sådan, at jeg ikke længere vil formidle energihealing. Fremover vil det bare være i kombination med en bevidstgørende, psykoterapeutisk samtale. En sådan samtale har altid som formål, at du får lært dig selv og dit enorme potentiale at kende. Og at du får lært at trække på din egen indre kraft og dine egne muligheder. 

Sagt på en anden måde:

Mit ønske er, at trække fokus væk fra indstillingen, at det er andre, der bedst er i stand til at gøre en forandring i dit liv. Det er det nemlig ikke!
Det enkelte menneske har et ofte overset potentiale for livsudfoldelse og trivsel. Vi har bare ikke lært at komme i kontakt med de universelle kræfter, som er en del af os, hver især. Men det kan læres.

Du kan komme til at stå stærkt og solidt i DIN EGEN POWER.

Kærligst,

Vianne

78 besøgende

Leave a Comment